Omkring 1800 var Arhus en lille, fort Aettet handels- og handv Aerksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det okonomiske og sociale midtpunkt. Ved arhundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige gr Aenser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i kobstadskommunen. Nye kvarterer var opstaet med s Aerlige beboer- og erhvervssammens Aetninger, og selv om der stadig var mange sma handv Aerksforetagender, la tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af kobst Aederne landet over. Bogen er koncentreret om en r Aekke enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forstaelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses saledes ikke for at v Aere et resultat af til-f Aeldighedernes spil, idet byplanl Aegningen og den kommunale forvaltning till Aegges en s Aerlig betydning pa et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forsta forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort pa grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i hojere grad end ord kan blotl Aegge skiftende monstre i beboelse, erhverv og immigration.
